Ledige stillinger

Studenterjob i Sagnlandet Lejre

 

 

 

 

Bliv Formidler i Sagnlandet Lejre!

 

 

Søger du kompetenceudviklende og varieret studenterjob som formidler af 10.000 års kulturhistorie, naturhistorie og håndværk? - Som formidler i Sagnlandet Lejre vil dit arbejde bestå i levendegjort formidling.

 

  

Vores publikum er mangfoldigt: almindelige gæster, skoleklasser, institutioner, firmagrupper, mødedeltagere m.fl. Du vil møde børn og voksne, danskere og udlændinge, lægfolk og fagfolk, få og mange – i en skøn blanding!

 

 

Du vil komme til at arbejde med levendegjort formidling i oldtidsdragter og til tider også i rolle som en historisk person fra Stenalder, Jernalder, Vikingetid og 1800-tallet.

 

 

Arbejdet omfatter undervisning af skoleklasser og formidling til Sagnlandets gæster fra ind- og udlandet, samt arrangementer med dyste, madlavning og rundvisninger for firmagrupper, familieudflugter o.l.

 

  

I praksis arbejder vi med håndværk, madlavning på bål og udendørsaktiviteter.

 

 

Vi står ligeledes for vejledning af fortidsfamilier og andre frivillige.

 

 

  • I Vikingeområdet mødes internationale handelsrejsende & landsbyfolk, hedenske og kristne, vær med i 900-tallets samfundsudvikling.
  • I Krikkebjerghuse levendegøres livet på to 1800-tals husmandssteder i  lyset af bondesamfundets økonomi, tro og fortællinger.

 

 

 

Formidling & håndværk

 

 

Du vil også komme til at arbejde udenfor rollen i Båldalen, på buebanen, i de historiske værksteder samt i vores møde- & konferenceafdeling. Desuden vil du arbejde med forskellige håndværksprojekter, vedligeholde vores rekonstruerede områder og inventar. Sidst men ikke mindst forventes du at give en hånd med forfaldende praktiske opgaver til glæde og gavn for Sagnlandets gæster og dine egne kolleger.

 

 

  • Båldalen er et rekreativt & pædagogisk område, hvor børn og voksne er med i aktiviteter omkring oldtidens teknologi udvikling.
  • På Buebanen formidler vi bueskydning som jagt- og krigsdisciplin igennem historien. På det Arkæologiske Værksted arbejdes der praktisk med aktiviteter omkring feltarkæologi.

 

 

 

Din baggrund

 

 

  • Du er imødekommende, udadvendt og opsøgende
  • Du har fornemmelse for god service og har lyst til at give vores gæster en god oplevelse
  • Du er god til at tale med folk og indgå i dialog med vores gæster
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i nyt stof og omsætte det til god formidling
  • Du har evt. erfaring med formidling fra museer eller turistattraktioner
  • Du har evt. erfaring med det faglige indhold - f.eks. håndværk, undervisning, historie
  • Du ønsker at engagere dig og udvikle dig som formidler, gennem oplæring og kollegial sparring
  • Du har håndværksnilde

 

 

Du studerer evt. arkæologi, etnologi, historie, pædagogik, drama, miljøfag, skov- & landbrug, dyrepasser, idræt, sløjd & håndværk. Uanset hvad lægger vi mest vægt på dine personlige kvalifikationer eller kompetencer. Du er udadvendt, praktisk anlagt og har lyst til at undervise og formidle til børn og voksne. Du kan arbejde udendørs med dyr, være engageret og tage fat, når vi har travlt. Du kan arbejde alene nogle gange, men kan også samarbejde med forskellige grupper – både kolleger og frivillige.

 

 

Ansættelsesperiode & arbejdstid

 

 

Vi søger sæsonansatte fra d. 10. april til d. 21. oktober 2012.

  

 

Når du starter i Sagnlandet får du et længere oplæringskursus med opfølgning på de kompetencer, som dit arbejde kræver. Udover dette obligatoriske kursus (uge 15-17), kan du forvente sammenhængende beskæftigelsesperioder svarende til Sagnlandets sæsonperioder:  forår (fra 1. maj til 30. juni), sommerferien (højsæson fra 30. juni til 19. august), sensommer (20. august- 16.september), efterårsferien (uge 42).

 

  

Det er vigtigt at du deltager i oplæringskurset, og at du ved ansættelsesstart, meddeler hvor meget du forventer at kunne arbejde resten af sæsonen 2012. Ferie og fridage bliver dermed aftalt ved ansættelsen.

 

 

Stillingerne er deltids / studenterstillinger med vekslende arbejdstimer på de 5 forskellige områder, ml. kl. 9.30 & 17.00, ca. 2-3 hverdage om ugen samt 1-2 weekender om måneden.

 

 

Foråret og sommerferien kan være travle sæsoner med mulighed for ekstratimer. Firmaarrangementer og møder, rundvisning for større grupper og bemanding af formidlende prøv-selv-aktiviteter om aftenen og i weekender, indgår også i stillingen.

 

 

Løn: studenterjob - timeløn 113,58 kr. med weekend- & helligdagstillæg.

 

 

  

NB! Ansættelse som formidler forudsætter at du har eller ved ansættelsens start tager Fødevarehygiejnekursus i din egen tid. Se disse hjemmesider for yderligere information:

 

 

http://hygiejnekursus.dk/index.php?id=415

 

http://www.alimentas.dk/Forside

 

http://www.foedevareakademi.dk/

 

  

 

Din jobansøgning skal sendes digitalt senest 20. februar 2012 kl.10.00 til

 

Mette Bohart - mbo(at)sagnlandet.dk

 

 

Har du spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte:

 

Laurent Mazet, Oldtidskoordinator, lma(at)sagnlandet.dk, tlf.4642 4947

 

Jutta Eberhards, Skoletjenesten & je(at)skoletjenesten.dk tlf.4642 4950

 

 

Transport til Sagnlandet: Regionaltog København-Kalundborg til/fra Lejre Station, med busforbindelser 233 videre til/fra centret i Sagnlandets åbningsperiode.

 

 

       Vi glæder os til at læse din ansøgning!

        Sagnlandets Lejres formidlingsteam

 

 :


 

 

Sagnlandet Lejre er en 4-stjernet turistattraktion og et VidensPædagogisk AktivitetsCenter, der gør fortiden levende for ca. 55.000 børn og voksne, der årligt besøger vores naturskønne landskab og historiske miljøer fra stenalder til 1800-tal.

 

 

 

Sagnlandet Lejre har ca. 31 årsværk fordelt på 20 helårsansatte og ca. 50 sæsonansatte. Hendes Majestæt Dronningen er protektor. Den samlede omsætning er ca. 15 mio. kr.